| Indsamlet til gode formål: 
41.680.711 kr.

Vil du være med til at udvikle app platformen i Danmarks bedste nye e-handelsvirksomhed?

 

Odendo er et banebrydende start-up koncept, som i det første år har opnået store resultater,

der taler helt for sig selv. Udover succes i Danmark, har vi allerede lanceret vores koncept i

Tyskland, Polen og Sverige. I løbet af 2015 skal konceptet desuden lanceres i Norge, Portugal og Spanien.

 

Velgørenhedsorganisationer og sportsklubber bruger Odendo til at skaffe vigtige midler til deres virke. Virksomheder donerer produkter eller ydelser, som sættes på auktion på platformen. Her gør forbrugerne en fantastisk handel og støtter samtidig et godt formål. Virksomhederne får en kæmpe eksponering og nye kunder, til kostprisen af deres donerede produkter eller ydelser.

 

Odendo har netop modtaget E-handelsprisen i kategorien “Bedste nye e-handelsvirksomhed” og ambitionen for fremtiden er klar - Vi vil have verdens bedste auktionsplatform, og med en større millioninvestering i ryggen, er vi klar til at leve op til ambitionerne. Det er her vores nye app udvikler kommer ind i billedet.

Om jobbet

Som app udvikler hos Odendo vil opgaverne være mange og spændende. Du vil bl.a. være med til at udvikle verdens bedste auktionsplatform, udvælge og implementere nye trends og teknologier, og lave globale skalerbare løsninger, med brugeren som omdrejningspunkt.

 

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af udvikling og programmering af en ny app til iOS og Android, som skal spille sammen med vores backend, udviklet i C#. Du får ansvaret for at udvikle nye features og vedligeholde den eksisterende kode, så brugervenligheden og performance altid er optimal.

 

Hos Odendo vil du få mulighed for, at arbejde i en organisation, hvor der er højt til loftet og hvor godt arbejdsmiljø er i fokus. Du bliver en del af et knivskarpt globalt team med base i Holstebro.

Om dig

Du er en erfaren app udvikler med en relevant teoretisk uddannelse og er ikke bange for selv at tage fat - og selv udføre opgaverne i højeste kvalitet. Du er kreativ, grundig, har en god forretningsforståelse og en ligefrem kommunikationsform. Du har en pragmatisk tilgang til udvikling, som giver en fornuftig balance mellem produktivitet og perfektionisme.

 

Du har samtidig en naturlig interesse i og lyst til at arbejde med apps – og har kendskab til iOS, Android, samt udviklings teknologier i relation til disse. Erfaring med andre udviklingsværktøjer er et plus, men ikke en nødvendighed.

 

Du er en holdspiller, der er god til at samarbejde på tværs af organisationen og klar på både at give og modtage proaktiv kritik. For den rette kandidat er der store karriere- og udviklingsmuligheder.

 

God løn efter kvalifikationer og erfaring

Ansøgning:

Send din ansøgning og CV til CEO Thomas Pedersen på: tp@odendo.com med emnefeltet: Ansøgning - App Udvikler.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du ligeledes velkommen til at kontakte Thomas på tp@odendo.com

 

Start: Snarest muligt

 

Ansøgningsfrist: 6. Juli, 2015