På denne fantastiske miniferie står menuen på gastronomi, wellness og smuk natur på 4-stjernede Hotel Der Seehof.
Grib chancen for at komme væk fra stresset i hverdagen og nyd i stedet en afslappende massage og beroligende gåture gennem den maleriske natur i Lauenburg-regionen. Hos Hotel Der Seehof har I ikke kun mulighed for at opleve den skønne natur på gåben, men også mulighed for at anvende hotellets kanoer og robåde.
Hotel Der Seehof er beliggende cirka 2 timer fra den dansk-tyske grænse.
Superior dobbelværelse med fantastisk udsigt over Küchensee
Superior-værelserne har en fantastisk udsigt over Küchensee og har enten egen terrasse eller balkon. Værelserne er meget rolige og rummelige.
Værelserne i stueetagen fører direkte ud til hotellets liggestue og badebro. Udover en fladskærm, et skrivebord og en minibar har denne værelseskategori også en hyggelig siddegruppe. Badeværelset har enten badekar eller bruser.
Gratis badekåber og tøfler kan fås på forespørgsel.
Nyd morgenbuffet & 3-retters menu begge dage
I restaurant "Seeterrassen" er der en fantastisk udsigt over den idylliske Küchensee, hvor I skal nyde en 3-retters menu, fremtryllet af køkkenchefen med flotte kreationer og enkel elegance. Her finder I en stilfuld atmosfære, der strækker sig fra indretningen til det hjælpsomme restaurantpersonale.
Det er også i restauranten I starter dagene ud på bedste vis, med en skøn morgenbuffet.
Nyd 30 minutters Aroma oliemassage
Med i pakken er der også 30 minutters Aroma oliemassage i hotellets wellness-studio, hvor I også finder sauna-området.
Hvis behandlingen ikke er nok for jer, tilbyder wellness-studio et bredt udvalg af forskellige behandlinger.
Herudover er der også rig mulighed for at koble helt af på hotellets have-terrasse, den private liggeplæne og den nærliggende kurpark.
I hjertet af Ratzeburg
Med placering i hjertet af Ratzeburg ligger Hotel Der Seehof nær Kreisverwaltung Herzogtum-Lauenburg og tæt på Timmendorfer Strand, som er den mest berømte strand i Tyskland, grundet den fineste Østersøstrand og det lave, krystalklare Østersøvand fordelt på 7 kilometer.
Herudover kan I også opleve den idylliske ø-by Ratzeburg midt i Ratzeburger See, der med sin unikke placering, domkirke og naturrige omgivelser er et yndet mål for turister. Her kan I for eksempel prøve kanosejlads, vandreture og cykling.
Læs mere 4-stjernede Hotel Der Seehof